Vil du være med til at udforske et hulmønster, så er dette kursus noget for dig. Vi afprøver 3 forskellige hulmønstre, som hver især giver et forskelligt udtryk, når de bliver strikket i forskellige sammenhænge. I dette 3 timers forløb med max. 5 deltagere, afprøver vi de 3 hulmønstre i f. eks retstrik, glatstrik, rib eller på anden vis. I en hyggelig atmosfære, omkring mit spisebord, skal vi se på, hvordan det samme hulmønster ændrer karakter alt efter hvilken teknik det indgår i.
Du skal være letøvet strikker − kunne slå op, strikke ret og vrang og lukke af. Medbring strikkepinde nr. 3 og nr. 4.
Det foregår torsdag d. 10. oktober fra kl. 10 − 13, med kaffe/te og en bolle i pausen.
Alle materialer til prøver udleveres og du får et kompendie med hjem.
Pris for dette kursus er pr. prs. 300,00 kr. incl. kaffe/te og bolle, samt materialer til prøver. Beløbet indsættes på Mobilepay 22 35 88 92 (AKTIV) ved tilmelding. Tilmelding skal ske som personlig besked på Facebook, SMS eller mail.
HUSK at oplyse kursus-id eller dato. Tilmeldingen er bindende, men kan overdrages til en anden person.
Kurset foregår hos AKTIVstrikdesign v/ Åse Hansen,
Stenhøjevej 4, Femmøller, 8400 Ebeltoft.
Efter kurset viser jeg gerne mine designs og opskrifter frem samt garnreolen og de håndlavede knapper.
For yderligere information og tilmelding: aase@aktivstrikdesign.dk eller mobil: 22 35 88 92
Følg med på Facebook: Aktivstrikdesign – kurset bliver hurtigt fyldt op. Først til mølle….
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.