Send mig en mail for bestilling
Kursus-id: SD2019

Kursus-id: SD2019

Strik dig fra stress og tunge tanker.
Strik dig glad og kom tilbage i balance.

Et kursusforløb hvor du får hjælp til selvhjælp.

Kontakt mig på aase@aktivstrikdesign.dk eller på 22 35 88 92
for at høre om datoer for opstart af kursusforløb.

Varenummer (SKU): SD2019 Kategorier: ,

Er du sygemeldt med stress eller depression og kan du/har du kunnet strikke – så se med her.

I et forløb på 3 gange, kan jeg hjælpe dig med at få ro og balance tilbage i dit liv. Ved hjælp af små tips og tricks, kan jeg give dig helt enkle metoder og teknikker til at få det bedre. I en tryg atmosfære skal vi sammen hjælpe hinanden til at komme videre. Du er ikke alene. Der er andre, der har det på samme måde. Derudover skal vi strikke sammen, og finde velvære ved at bruge hænderne − mærke og føle − og se farver og mønstre.
1. gang, kl. 9.30 − 11.30:
Vi begynder med en lille gåtur ad den Italienske sti, lige udenfor min dør. På udsigtspunktet gør vi holdt, snakker og nyder den flotte udsigt og at der er højt til himmelen. Vi går en lille halv time mere, hvor jeg vil give nogle tips til hvordan du kan få dobbelt glæde af gåturen.
Tilbage på min adresse, skal vi kigge på- og røre ved lækkert garn. Vi skal snakke om det at strikke og alt det gode det kan give. Bagefter skal du vælge garn til en klud, som vi sammen skal i gang med.
2. gang, kl. 9.30 − 12.30:
Vi går en tur og snakker om hvad der er sket siden sidst. På udsigtspunktet skal vi snakke om hvordan du kan komme videre med dit liv, og om du har haft nogle gode, positive oplevelser siden sidst. Vi går en lidt længere tur, og afprøver nogle af de teknikker du har lært.
Tilbage til min adresse skal vi se på strik. Hvordan gik det med kluden? Der vil være stor forskel på hvor langt man er nået. Her er ingen præstations pres eller evaluering.
3. gang, kl. 9.30 − 12.30:
Vi går en tur og snakker om hvordan det går. På udsigtspunktet skal vi snakke om fremtidsplaner og -drømme. Vi tænker store tanker − det er kun vores egen fantasi der sætter grænser. Jeg fortæller om hvad der sker i kroppen og hjernen når man er stresset og hvordan man selv kan ændre “kemien”. Vi går en lidt længere tur og repeterer nogle af de teknikker du har lært.
Tilbage til min adresse skal vi snakke mere strik. Hvordan går det nu? Har du fået lysten til at strikke tilbage?
Afslutning med mere strik og lidt lækkert at gå hjem på.
Efter kurset har du nu mulighed for selv at arbejde videre med det du har lært. Rom blev ikke bygget på en dag, og du skal være indstillet på, at du selv skal gøre arbejdet for at komme tilbage i balance.
Du skal medbringe: Strikkepinde nr. 3 og 3½, en flaske vand til gåturen og evt. overtøj, da hele forløbet afvikles udenfor. (Plan B er klar hvis det regner)
Pris og antal: Det koster 800 kr. at deltage. Der vil max. være 8 kursister på holdet.
Med i prisen: Lidt sundt at tygge på, når vi kommer tilbage fra gåturen.
Garn til kluden, en lille bog til at skrive i, og lidt ekstra krimskrams.
Underviser og mødested: Åse Hansen, Stenhøjevej 4, Femmøller, 8400 Ebeltoft.
Tilmelding og betaling: aase@aktivstrikdesign.dk eller SMS på mobil 22358892
Du er også velkommen til at ringe og høre mere.
Mobilepay: 22358892 (AKTIV) ved endelig tilmelding.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Kursus-id: SD2019”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *